Formularer for redaktører
Formularer for redaktører (eller forms for editors) er en app, der tillader redaktører selv at oprette formularer. Det kan f.eks. være en simpel kontaktformular, tilmelding til et arrangement eller en større form til indsendelse af jobansøgninger. Du kan selv bygge din formular med tekst-felter, checkboxe, radioknapper og øvrige formular komponenter.
Opret formularer
Første skridt er at oprette tilmeldingsformularen og formularen til ventelisten.
- Gå til Apps > Formularer for redaktører
- Vælg "Ny formular" øverst til venstre. Angiv et navn
- Opret de felter, du ønsker i formularen:
- Vælg "Send" i menuen øverst for at indsætte en knap til indsendelse af formularen. Angiv "Send" som tekst.
For information omkring de forskellige felt-typer og yderligere opsætning af formularen, henviser vi til Dynamicwebs manual om appen.
Hvis den besøgende skal angive sin e-mail i formularen, kan du med fordel sætte det felt op som et dedikeret e-mail felt. Gå til "Indstillinger" øverst til venstre. Under "E-mail felt" vælges det pågældende felt.
Tryk "Gem" og vælg "Luk" øverst til venstre
Din formular er nu oprettet og klar til brug.
Indsættelse og opsætning
- Gå til siden, hvor formularen skal optræde og opret et nyt afsnit.
- Vælg "App" øverst og vælg "Forms for editors"
- Under "Formular" finder du en dropdown med alle de eksisterende formularer på din løsning. Vælg den formular, du ønsker at indsætte.
- Vælg "Template" frem for "Automatic" og vælg "Bootstrap3.cshtml" som skabelon.
- Når formularen afsendes
- Vælg videresend til side (typisk en kvitteringsside med "tak for din henvendelse" e.l.) eller brug en bekræftelsestemplate og vælg "Confirmation.html". Du kan angive en tekst, der vises under formularen efter indsendelse. "DefaultConfirmationTemplate.cshtml" viser den besøgende vedkommendes indsendte formular data.
- E-mail: Du har her mulighed for at sende en e-mail notificering til en intern adresse, hver gang formularen bliver udfyldt.
- Vælges "Hent fra E-mail felt", vil mailen optræde, som var den sendt fra adressen angivet i formularen af den besøgende
- Kvittering: Du har her mulighed for at sende en e-mail kvittering til den besøgende, når formularen er indsendt. Vælg "Kvittering.cshtml" som template.
E-mail og kvitterings-templates har en standardiseret opsætning og indeholder automatisk din virksomheds logo.
Behandling af formular data
Når du har opsat en formular, og der begynder at komme data fra den, kan du behandle det på flere måder.
Gå til Apps > Formularer for redaktører og vælg den formular, som du vil se dataen for. Øverst i området "Vis" kan du vælge "Formulardata"
Her præsenteres et overblik over indsendelserne.
Højreklik på en række og vælg "slet" for at skille dig af med unødig data.
Øverst kan du gemme dataen i Excel- eller CSV-format. CSV-format er en breddere definition, der kan bruges i en lang række sammenhænge.
Se også